Nyhed

Se eller gense webinar om børn og unges nikotinbrug

I samarbejde med Lægeforeningen afholdt Vidensråd for Forebyggelse et webinar, hvor konklusionerne fra rapporten om børn og unges nikotinbrug blev præsenteret.

Skrevet
Jørgen Vestbo og Jesper T. Andreasen webinar nikotinbrug

Der var stor interesse for webinaret, som Lægeforeningen og Vidensråd for Forebyggelse afholdt i slutningen af oktober, om konsekvenserne af børn og unges nikotinbrug og mulighederne for at forebygge deres brug af nikotinprodukter. Knap 180 havde på forhånd tilmeldt sig webinaret, der blev holdt som gå-hjem-møde en torsdag aften.

Fra arbejdsgruppen bag Vidensrådets rapport om nikotinbrug blandt børn og unge troppede professor i lungemedicin Jørgen Vestbo og hjerneforsker og lektor i psykofarmakologi Jesper T. Andreasen op.

De præsenterede kort hovedkonklusionerne fra rapporten, om forekomsten og udviklingen i børn og unges brug af nikotinprodukter, om de mulige konsekvenser af det, herunder de permanente skader som nikotin kan påføre børn og unges hjerner, og til sidst vigtigheden af og mulighederne for at forebygge.

Efter de to arbejdsgruppemedlemmers oplæg var der åbent for spørgsmål, og spørgelysten var stor.

Hvis du ikke fik set webinaret, har du muligheden nu. Find videoen her nedenfor:

Program for webinaret:

  • Velkomst og præsentation af webinaret og af oplægsholderne
  • Oplæg v/Jørgen Vestbo om forekomst og udvikling i børn og unges brug af nikotinprodukter
  • Oplæg v/Jesper T. Andreasen om konsekvenserne på børn og unges hjerner, når de bruger nikotinprodukter
  • Oplæg v/Jørgen Vestbo om mulighederne for at forebygge børn og unges brug af nikotinprodukter
  • Spørgsmål fra deltagerne
  • Tak for i dag
Loader video