Temaer

Vidensråd for Forebyggelse samler, bearbejder og formidler viden baseret på forskning. Målet er at bidrage til, at borgere i Danmark lever sundere og længere uden sygdom.

Rapport i fokus

Intet tema

Overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Rapporten samler den nyeste viden om, hvordan overgangen til pensionsliv påvirker fysisk og mentalt helbred, sundhedsadfærd og sociale relationer. Den peger samtidig på, hvem der kan have særligt behov for støtte, og hvilke muligheder pensionsovergangen rummer for forebyggelse.

Overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv
Pensionslivet udgør en voksende del af livet

Danskerne lever længere og middelrestlevetiden for 65-årige er steget markant siden 1980’erne. I 2023–2024 kunne en 65-årig kvinde i gennemsnit forvente at leve yderligere 21,1 år og en 65-årig mand 18,5 år. Pensionslivet fylder dermed en stadig større del af livet – og det øger betydningen af at understøtte sundhed og trivsel i overgangen.

Vi forlader arbejdsmarkedet i forskelligt tempo

I 2025 var cirka tre ud af fire 55-årige beskæftigede, mens det samme gjaldt lidt flere end hver tredje 66-årige. Beskæftigelsesandelen falder altså betydeligt allerede inden folkepensionsalderen, som i 2026 er 67 år. Samtidig var cirka hver femte fortsat beskæftiget som 68-årig og cirka hver tiende som 71-årig. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sker dermed på forskellige tidspunkter og strækker sig for nogle over flere år.

Hvem har du med dig ind i pensionslivet?

Sociale relationer har stor betydning for både det fysiske og mentale helbred. Når arbejdslivet slutter, ændres hverdagens rutiner, fællesskaber og kontaktflader – og dermed kan det sociale netværk også ændre sig.

Den begrænsede forskning tyder på, at familien kan komme til at fylde relativt mere, kontakten med kolleger reduceres, og kontakten med venner kan stige. Pensionsovergangen kan samtidig være forbundet med øget ensomhed, særligt blandt mænd og personer uden partner.

Deltagelsen i sociale aktiviteter og frivilligt arbejde ser ud til at stige efter pensioneringen, men i mindre grad blandt mænd og personer uden partner. Tilhørsforhold til flere sociale grupper kan desuden være forbundet med højere livskvalitet og bedre helbred.

1/3

Skadevirkninger af nikotinbrug

I samarbejde med produktionsselskabet Madeclear har Vidensrådet produceret en explainerfilm om nogle af de væsentligste skadevirkninger af børn og unges brug af nikotin.

  • Afhængighed
  • Koncentrationsbesvær
  • Risiko for at udvikle psykisk sygdom

 

Explainerfilmen er støtte af Lundbeck Fonden

 

 

For undertekster: Klik på knappen "cc" i playeren. Her kan du vælge henholdsvis danske, engelske eller ingen undertekster.

For english subtitles: Press the "cc"-button in the player and choose "english".

Loader video

Det siger Rådsmedlemmerne

“Forebyggelse er helt centralt hvis vi skal højne sundhed og komme folkesygdomme til livs. Men indsatsen skal bygge på solid evidens. Vidensråd for Forebyggelse samler netop grundlaget for dette vigtige arbejde og peger på, hvordan den viden kan omsættes til handling i en dansk kontekst.”
Berit L Heitmann, Forperson
“Vidensrådets arbejde skaber en solid basis for vidensbaseret prioritering og kan bidrage til, at samfundets ressourcer investeres i de mest effektive forebyggelsesindsatser.”
Dorte Gyrd-Hansen, Næstforperson
“Vidensrådets styrke er, at det samler viden og skaber debat om emner af betydning for befolkningens sundhed på tværs af faglige discipliner.”
Naja Hulvej Rod, Rådsmedlem
“Vidensrådet spiller en vigtig rolle i forhold til at bringe den videnskabelige evidens, vi har på forebyggelsesområdet, i spil. Simpelthen ved at gøre den mere tilgængelig for de, som skal have den ud og arbejde. ”
“Det, at Vidensrådets medlemmer kommer med meget forskellig baggrund, er med til at sikre, at det er de mest aktuelle problemstillinger for danskernes sundhed, der kommer under lup.”
Anders Grøntved, Rådsmedlem
“Vidensrådets medlemmer repræsenterer meget forskellige faglige discipliner inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og det er med til at kvalificere temarapporterne og gøre dem relevante.”
Inge Tetens, Rådsmedlem
“Vidensrådets meget brede sammensætning er en vigtig forudsætning at samle viden og finde løsninger på komplekse problemstillinger som for eksempel psykisk sygdom, overvægt, eller luftforurening”
“Sammensætningen af Vidensrådet er unik og stærk og har vist sig at kunne dagsordensætte væsentlige emner inden for sundhed og forebyggelse af sygdomme.”
Annelli Sandbæk, Rådsmedlem
“Det er helt unikt, at topforskere på tværs af institutioner, fagligheder og geografi sættes sammen i Vidensrådets arbejdsgrupper for at identificere de bedste løsninger på store forebyggelsesproblematikker. Det højner legitimiteten og kvaliteten af vores råd.”
Tine Brink Henriksen, Rådsmedlem
“Det er et privilegium, at vi i Vidensrådet kan samle så mange topforskere med forskellige baggrunde til at finde tværfaglige løsninger på samfundets store udfordringer. ”
Lars Louis Andersen, Rådsmedlem
“Vidensrådet er sammensat af forskere med mange forskellige faglige baggrunde, og idéerne fra Rådet bliver til unikke rapporter og inspirerende forskerfællesskaber.”
Jens Meldgaard Bruun, Rådsmedlem
“Vidensrådet formidler viden om store folkesundhedsmæssige problemstillinger, peger på forebyggelsesmuligheder og bidrager til at kvalificere den offentlige debat. Med den hastigt voksende ældrebefolkning er ældres sundhed et væsentligt område at se på i den kommende periode.”
Kaare Christensen, Rådsmedlem
“Vidensråd for Forebyggelse er vagthund på forebyggelsesområdet - altid på pletten med analyser og viden relevant for folkesundheden.”
Merete Nordentoft, Rådsmedlem
“Vidensrådets rapporter danner et solidt grundlag for evidensbaserede sundhedspolitiske beslutninger, både på lokalt og nationalt niveau. Videnskab og praksis går her smukt hånd i hånd.”
Charlotta Pisinger, Rådsmedlem
“Vidensrådet formidler forskning om forebyggelse, der baserer sig på evidens, og som er uafhængig af kommercielle og politiske interesser. Det er der behov for, også når det gælder kvinders sundhed, som der er stigende fokus på, både hos borgere, politikere, sundhedsvæsen og kommercielle aktører.”
1/15