Vægtstigmatisering
Tema / Vægt /
Rapport

Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelsespotentiale

Rapporten gennemgår den videnskabelige litteratur om stigmatisering af personer med høj vægt og sammenhængen mellem det at være udsat for vægtstigmatisering og en række sundhedsmæssige og sociale udfald. Derudover præsenterer rapporten indsatser, der vurderes at være effektive til at forebygge og nedbringe forekomsten af vægtstigmatisering.

Vægtstigmatisering
Tema
Udgivelsesår
2024
Antal sider
151

Vægtstigmatisering er udbredt i vestlige kulturer og manifesterer sig på forskellige måder i samfundet og blandt både børn, unge og voksne, og på arbejdspladsen, i sundhedsvæsenet, uddannelsesinstitutioner og medier. Danmark er ingen undtagelse. Danmark topper listen over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt.

Vidensråd for Forebyggelse har derfor nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe, der har haft til formål at undersøge, i hvor høj grad personer med høj vægt udsættes for stigmatisering pga. deres vægt, og hvilken betydning det i givet fald har. Deres arbejde har resulteret i denne temarapport, som kaster et tværfagligt blik på vægtstigmatisering ved at inddrage litteratur om den kulturelle baggrund for vægtstigmatisering, om begrebet stigmatisering og om udbredelse og betydninger.

Temarapporten præsenterer derudover handlingsanvisninger til politiske beslutningstagere og fagpersoner til, hvordan man kan forebygge vægtstigmatisering. Det er vores håb, at rapporten bidrager til at øge opmærksomheden på vægtstigmatisering og motiverer til handling på tværs af fagligheder og sektorer.

Temarapporten er støttet af Novo Nordisk Fonden

 Hvis du ønsker et fysisk eksemplar af rapporten, så skriv til vff@dadl.dk

“Personer med høj vægt kan opleve at blive mødt med fordomme og diskrimination på grund af deres udseende mange steder. Ud over at det er ubehageligt, så kan det også have en negativ betydning for mange aspekter af livet for dem, det går ud over, og derfor er det vigtigt
at forebygge vægtstigmatisering.”

 Explainerfilm om vægstigmatisering

I denne explainerfilm, som er blevet til i samarbejde med produktionsselskabet Madeclear, præsenterer vi hovedkonklusionerne i rapporten "Vægtstigmatisering - forekomst, betydninger og forebyggelsespotentiale".

Om hvad vægtstigmatisering er, hvordan det ser ud og opleves, og hvad man kan gøre for at forebygge, at det finder sted.

Loader video

Webinar om vægtstigmatisering i sundhedsvæsenet

Stigmatisering af personer med høj vægt foregår også i sundhedsvæsenet. Det handlede et webinar for Lægeforeningens medlemmer den 30. januar om.

Medvirkende:

  • Præsentation af fund fra Vidensrådets rapport om vægtstigmatisering v/Rasmus Køster-Rasmussen, medlem af arbejdsgruppen bag rapporten, praktiserende læge og lektor ved Københavns Universitet og lægefaglig konsulent i Dansk Selskab for Almen Medicin.
  • Mødet med patienter med høj vægt v/Jens Meldgaard Bruun, rådsmedlem i Vidensråd for Forebyggelse, speciallæge i intern medicin og endokrinologi, professor i ernæring og overvægt på Aarhus Universitetshospital og lægefaglig leder ved Nationalt Center for Overvægt
  • Kompleksiteten i udvikling af overvægt v/Thorkild I.A. Sørensen, professor emeritus ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og Metabolismecenteret på Københavns Universitet og strategisk rådgiver ved Center for Sundt Liv og Trivsel.

Moderator: Mette Walsted Vestergaard

Loader video