Vægt
Vægt er forbundet til sundhed på forskellige måder. Høj vægt kan være knyttet til udviklingen af en række forskellige sundhedsudfordringer, og det er derfor relevant at se på, om det er muligt at forebygge udviklingen af høj vægt, og om det vil være gavnligt for personer med høj vægt at tabe sig. Vidensråd for Forebyggelse har udgivet en rapport, der samler den videnskabelige litteratur om relevansen af vægttab hos voksne med høj vægt og en rapport om mulighederne for at forebygge udviklingen af høj vægt hos børn.
En anden sundhedsmæssig problematik, der knytter sit til temaet høj vægt, er vægtstigmatisering, som kan have betydning for sundhedsadfærden og sundhedstilstanden hos personer med høj vægt. Vi har derfor samlet litteraturen om dette, og mulighederne for at forebygge vægtstigmatisering, i en temarapport.
I samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus afholdt Vidensråd for Forebyggelse i 2021 en webinarrække om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge.
- Webinar 1 - Hvorfor bliver vi overvægtige, og hvordan forebygger vi?
- Webinar 2: Barrierer mod at træffe sunde valg, og hvordan vi overkommer dem
- Webinar 3: Nye veje til at forebygge overvægt hos børn og unge - hvorfor, hvordan og hvad nu?