Rusmidler
Mange unge eksperimenterer med rusmidler, og forbruget falder igen med alderen hos de fleste. Alligevel er der grund til at sætte ind med forebyggelse, fordi brug af rusmidler som fx alkohol og hash blandt unge er en risikofaktor for udvikling af afhængighed og for en lang række af ulykker og uønskede oplevelser med vold og sex. Desuden vil et problematisk brug af rusmidler for langt de fleste blot være ét af flere sociale problemer, som påvirker hinanden indbyrdes.
Risikoadfærd, som fx brug af alkohol, cigaretter, hash og andre illegale stoffer har en tendens til at klynge sammen. Det vil sige, at det ofte er de samme unge, der har et problematisk forbrug af disse rusmidler, og som samtidig fx kører hasarderet i trafikken og debuterer tidligt seksuelt. Der kan også være en sammenhæng mellem et stort forbrug af rusmidler og rusmiddelmisbrug i familien, ligesom det at færdes i et miljø, hvor der er et udpræget stort forbrug af alkohol eller en udpræget alkohol-festkultur, kan spille ind.
Det kan være svært at vurdere, om rusmidler er årsag eller virkning i forhold til andre problemer hos den unge, og der er derfor behov for at inddrage ungelivet som helhed i rusmiddelforebyggelsen. Indsatser, der påvirker én risikofaktor, vil ofte have virkning på andre også, fx kan indsatser, der fremmer børn og unges trivsel og forebygger brug af alkohol og tobak, også have en stofforebyggende virkning. Unge, som mistrives, har ofte en mere ekstrem og risikovillig ruskultur end unge, der trives, og god mental sundhed og trivsel er beskyttende faktorer i forhold til at starte et misbrug af stoffer. Andre beskyttende faktorer er fællesskaber uden rusmidler og god kommunikation og tid tilbragt med forældre.