Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten
Højt alkoholforbrug er - sammen med rygning - den vigtigste modificerbare risikofaktor i Danmark. I tillæg til tabte leveår og flere skranteår er højt alkoholforbrug også forbundet med en række socioøkonomiske, sociale og psykiske konsekvenser.
Der har gennem de seneste tyve år generelt været en positiv udvikling i danskernes alkoholvaner. Særligt blandt de 13-16-årige er debutalderen blevet højere og antallet af drukture reduceret. De seneste tal tyder dog på, at denne positive udvikling nu er stoppet, måske ses endda en mindre stigning i forbruget, særligt blandt drenge.
Under alle omstændigheder er danske unges alkoholforbrug stadig højt sammenlignet med andre europæiske lande, og de ligger i top, når det gælder fuldskabsorienteret druk. Problemet er størst blandt unge på ungdomsuddannelserne.
Der er derfor gode grunde til at arbejde for en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark, og det er baggrunden for denne temarapport fra Vidensråd for Forebyggelse, "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten".
I rapporten samles og bearbejdes den eksisterende forskning om, hvorfor unge drikker så meget, og arbejdsgruppen kommer også med anbefalinger til, hvordan et højt og problematisk alkoholforbrug blandt unge kan forebygges.
Rapporten i medierne
Tal og fakta fra rapporten
Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten
Højt alkoholforbrug er - sammen med rygning - den vigtigste modificerbare risikofaktor i Danmark. I tillæg til tabte leveår og flere skranteår er højt alkoholforbrug også forbundet med en række socioøkonomiske, sociale og psykiske konsekvenser.