Rygning blandt børn og unge
Tema / Rusmidler /
Rapport

Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?

Hver eneste dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge. 16 procent af de danske unge i alderen
16-24 år ryger dagligt, og i løbet af de seneste år er andelen af rygere blandt unge steget. Tallene er
skræmmende, da børn og unge er meget mere følsomme over for de skadelige virkninger
af rygning end voksne.

Forebyggelse af rygning blandt børn og unge
Rapportsidens indhold
Tema
Udgivelsesår
2018

Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået litteraturen og afdækket de indsatser, der er mest effektfulde til forebyggelse af rygning blandt børn og unge.

På baggrund af gennemgangen kan vi pege på otte typer indsatser, som er særligt virksomme til at forebygge rygestart blandt børn og unge. Det drejer sig om: Høj pris på tobak, røgfri hjem, flerstrengede indsatser i skolen, der fx kombinerer undervisning med en forældreindsats og ændringer i skolemiljøet, reklameforbud, forebyggelseskampagner, håndhævet forbud mod salg af tobak til mindreårige, håndhævet rygeforbud på skolens matrikel samt ung til ung-indsatser.

Notatet i medierne

“Jo tidligere du begynder at ryge, desto hurtigere bliver du også afhængig af nikotinen, og det forøger din risiko for at blive daglig ryger som voksen. Det allervigtigste er derfor, at vi får stoppet den bølge af børn og unge, som begynder at ryge og dermed er i stor risiko for at blive syge af det senere i livet”
Jørgen Vestbo, arbejdsgruppeformand