Ny rapport om strukturel forebyggelse

I en tid, hvor stadigt flere lider af kroniske sygdomme, funktionsnedsættelse og multisygdom, og hvor sundhedsvæsenet er under et massivt og stigende pres, er der behov for en øget forebyggelsesindsats for at sikre, at flere danskere får flere gode år uden sygdom og behov for behandling. Den indsats bør i højere grad inkludere strukturelle tiltag, konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse:

- Når vi gennemgår forskningen på området, så er der ingen tvivl om, at der er belæg for at styrke den strukturelle forebyggelse, fordi den typisk både kan betale sig, er effektiv, og effekten er vedvarende, opsummerer Naja Hulvej Rod, der er forperson i Vidensråd for Forebyggelse og forperson for den bredt sammensatte arbejdsgruppe af forskere bag rapporten ”Strukturel forebyggelse – med fokus på kost, tobak og nikotin, alkohol og fysisk aktivitet”.

Strukturel forebyggelse handler om at skabe nogle samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred. Det kan fx være hastighedsgrænser, mobilfri frikvarter i skolen eller aldersgrænser for salg af alkohol.

Strukturel forebyggelse kan indføres på forskellige forvaltningsniveauer, fx på kommunalt plan eller på nationalt plan, men der vil typisk være behov for samarbejde på tværs af sektorer og niveauer, hvis man effektivt vil styrke den strukturelle forebyggelse. Et væsentligt element i rapporten er derfor en definition af begrebet, som kan anvendes på alle beslutningsniveauer og inden for alle sektorer og forhåbentlig gavne dette samarbejde.

Sunde rammer for alle

Der er en lang række af fordele ved at prioritere den strukturelle forebyggelse.

Ud over at strukturel forebyggelse ofte kan betale sig, i og med at mange tiltag ikke er særligt omkostningstunge i sig selv, så er den helt store fordel ved strukturel forebyggelse, at den gavner alle, og ikke kun dem med stærke sundhedskompetencer eller mange ressourcer.

- Det gør den, fordi den påvirker de rammer eller vilkår, vi alle lever under, og når det sunde valg dermed bliver det lette valg, så er der større sandsynlighed for, at både dem med mange og dem med få ressourcer træffer dem. Dermed kan strukturel forebyggelse være en effektiv vej til at mindske den store og stigende sociale ulighed i sundhed, vi har i Danmark, forklarer Naja Hulvej Rod.

Rapporten præsenterer centrale, strukturelle tiltag inden for de fire såkaldte KRAM-faktorer: Kost, rygning (tobak og nikotin), alkohol og motion (fysisk inaktivitet).

Ikke fordi strukturel forebyggelse udelukkende findes på disse områder, men fordi de er risikofaktorer, som er medvirkende årsag til en lang række af de store folkesygdomme, som rammer mange, og som ydermere rammer socialt skævt, og derfor er medvirkende til at øge den sociale ulighed i sundhed.

Frihed til at leve det liv man ønsker

Et ofte benyttet argument for ikke at implementere visse strukturelle forebyggelsestiltag er, at man ikke ønsker at begrænse borgernes personlige frihed til at vælge at ryge, drikke alkohol, spise usundt og undgå fysisk aktivitet.

- Men faktisk er det omvendt. De begrænsninger, som nogle strukturelle forebyggelsestiltag medfører, fx højere priser eller mindsket tilgængelighed af usunde produkter, opvejes af en øget frihed ved at undgå sygdom og tidlig død.

- Et godt fysisk og mentalt helbred er en vigtig forudsætning for friheden til at leve det liv, man sætter pris på. Den frihed opnås, viser vores rapport, bedst ved at handle i fællesskab og skabe nogle samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred for alle, slutter Naja Hulvej Rod.

Rapporten kan downloades i venstrespalten på denne side

Morning Talk

Den 27. november klokken 8.30 vil arbejdsgruppen præsentere rapportens konklusioner ved en kort virtuel Morning Talk.

Find link til Morning Talk her