Tema / Mental sundhed og psykisk sygdom / Inspirationsmateriale

Inspirationsmateriale om børn og unges mentale sundhed i grundskolen

Inspirationsmateriale præsenterer forskningsviden om, hvordan skolebørns mentale sundhed kan styrkes 

Anvendelse af Inspirationsmaterialet:

Brug inspirationsmaterialet i skoler og kommuner til at skabe overblik over og få inspiration til, hvad der kan gøres bedre hos jer. Læs mere om anvendelsen i 1) Hvem skal bruge inspirationsmaterialet og hvordan bruges det?

Den vigtigste pointe i inspirationsmaterialet er, at det er muligt at styrke skolebørns mentale sundhed, hvis de møder tre elementer gennem deres skoleliv: a) Et skolemiljø med inkluderende fællesskaber for alle b) Undervisning der styrker elevernes sociale og emotionelle kompetencer på alle klassetrin og c) Tidlig opsporing og støtte ved begyndende mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.

Man kan med fordel begynde med at læse resumeet og se de to film nedenfor med professor Bjørn Holstein og skolechef Thomas Garsdahl, som introducerer temaerne i inspirationsmaterialet. Derefter kan man gå på opdagelse i selve inspirationsmaterialet:

  1. Hvem skal bruge inspirationsmaterialet og hvordan bruges det?
  2. Begreber
  3. Hvorfor er det vigtigt at arbejde med skolebørns mentale sundhed?
  4. Hvordan står det til med børn og unges mentale sundhed?
  5. Hvad er der brug for – for at styrke børn og unges mentale sundhed?
  6. Mental sundhed for alle skolebørn – Overblik over universelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatsmuligheder
  7. Børn og unge i risikogrupper - Overblik over selektive indsatsmuligheder
  8. Børn og unge med mentale helbredsproblemer – Overblik over indikerede indsatsmuligheder

I menuen til venstre findes Vidensrådets to rapporter om børn og unges mentale sundhed, som inspirationsmaterialet bygger på samt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed, som løbende er inddraget i inspirationsmaterialet.

Inspirationsmaterialet er udviklet til en lille række af hybridseminarer, som Vidensråd for Forebyggelse afviklede i samarbejde med foreningen Social Talks og Sund By-netværket i efteråret 2022. Læs mere om hybridseminarerne på Social Talks' hjemmeside.

I menuen til venstre kan du også finde inspirationsmaterialet til download som pdf og en facilitatormanual, som kan benyttes til at "uddanne" en repræsentant fra kommunen til inspirationsarbejdet.

Som optakt til arbejdet med inspirationsmaterialet anbefales det at se de to nedenstående talks, der præsenterer viden fra forskningen og erfaring fra praksis.

Resumé


Det er muligt at styrke skolebørns mentale sundhed, hvis de møder disse tre elementer gennem deres skoleliv:

1) Et skolemiljø med inkluderende fællesskaber for alle
Et skolemiljø præget af høj social kapital og fællesskaber for alle er med til at forebygge og dæmpe mentale helbredsproblemer. Omvendt er oplevelsen af at være udenfor – og allerværst at være offer for mobning – en alvorlig risikofaktor for mentale helbredsproblemer. Alt i alt er danske skoler rigtig dygtige til at udvikle fællesskaber, og til at holde niveauet af mobning lavt. Men ikke alle skoler er lige gode, og inden for den enkelte skole er ikke alle voksne lige dygtige til denne disciplin. Derfor:

  • Find ud af, hvilke lærere, som er særligt dygtige til at styrke fællesskabet blandt eleverne, eller hvilke indsatser som har vist sig særligt effektive. Lær aktivt af disse kolleger og disse gode erfaringer.
  • Bagsiden af fællesskabet er, at det er tungt, hvis man er udenfor. Derfor skal skolen aktivt arbejde for, at alle eleverne er med i et fællesskab og fortsætte indsatsen mod mobning og udelukkelse. De fleste skoler ved hvordan. Brug gerne metoden Fri for Mobberi, den virker (se Maryfondens hjemmeside).
  • God klasseledelse er ikke bare godt for elevernes læring, men også for elevernes mentale helbred. Mange danske skoler er kommet langt på dette område, det er bestemt en indsats, som bør styrkes.

2) Undervisning der styrker elevernes sociale og emotionelle kompetencer på alle klassetrin

  • Undervisningen i grundskolen er generelt med til at styrke elevernes sociale kompetencer (være god til at arbejde sammen, være empatisk over for de andre, være god til at sige fra, hvis det er nødvendigt). Men ikke alle skoler er lige gode, og ikke alle lærere er lige gode. Derfor: Del jeres erfaringer, identificer lærere, der er særligt gode til det, og indsatser som er særligt gode. Lær aktivt af disse kolleger og erfaringer.
  • Emotionelle kompetencer handler om at kunne styre sine følelser, særligt vigtigt at kunne styre sin vrede og aggression. Det kan læres. Find ud af, om der i jeres skole er kolleger eller tilknyttet personale, som har særlige kompetencer her og lær af dem. Eller brug nogle af de indsatser, der er udviklet til opgaven og som virker, fx PALS, FRIENDS, De Utrolige År, Zippys venner (især for de yngste elever).
  • Manglende søvn er en alvorlig risikofaktor for mentale helbredsproblemer. Tal med børn og forældre om emnet og forsøg at bidrage til bedre søvnvaner.

3) Tidlig opsporing og støtte ved begyndende mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.
Uanset hvor dygtige skolerne er til at skabe social kapital og styrke elevernes sociale og emotionelle kompetencer, så er mange børn så hårdt ramt af mentale helbredsproblemer, at de har brug for en ekstra indsats. Der er mange gode metoder og stærk dokumentation, fx for at kognitiv adfærdsterapi som behandlingsmetode har effekt på angst og depression blandt børn.

  • Styrk den tidlige opsporing: Nogle børn med mentale helbredsproblemer er lette at få øje på, andre går helt under radaren. Skolerne bør indgå samarbejde med skolesundhedsplejen og PPR om denne opgave, det er ikke en lærer-kernekompetence. Samarbejdet med forældrene er af største betydning i arbejdet med børn med mentale helbredsproblemer. Her bør skolen deltage sammen med relevante fagpersoner.
  • Sørg for, at skolen/kommunen har gode indsatser for børn med mentale helbredsproblemer. Der er forskellige metoder til forskellige problemer. Et par eksempler: Det dansk udviklede Mind My Mind-program er med til at forebygge mange emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder, angst og depression. Gennemføres i samarbejde med PPR. Programmerne FRIENDS og FÅ STYR PÅ ANGSTEN hjælper rigtig mange børn og unge af med deres angst. Disse indsatser kræver sundhedsprofessionel medvirken.

Bjørn Holstein, forsker, Vidensråd for Forebyggelse

Bjørn Holstein har forsket i børns mentale sundhed i 50 år. Bjørn formidler de vigtigste fund fra forskningen om mentale helbredsproblemer hos børn og hvordan man kan forebygge sådanne problemer, fx i grundskolen. Fokus er især på gode børnefællesskaber i skolen, elevers sociale og emotionelle kompetencer og professionel hjælp til elever med mentale helbredsproblemer og begyndende psykisk sygdom.

Loader video

Thomas Garsdal, skolechef, Ikast-Brande Kommune

Thomas Garsdal formidler, hvordan de i Ikast-Brande Kommune omsætter de vigtigste resultater fra forskning til praksis. Han fortæller om de universelle indsatser, som foregår på alle byens skoler. Han formidler den rejse, de har været på og hvordan de med et enkelt koncept får skabt en fælles styrket indsats på skolerne.

Loader video