God debat om nordisk kost på Madens Folkemøde

På en lettere stormfuld og kølig fredag i september lagde Madens Folkemøde på Lolland scene til en debat om nordisk kost. Anledningen var lanceringen af Vidensråd for Forebyggelses rapport ”Nordisk kost, sundhed og sygdom”.

Rapporten konkluderer i korte træk, at nordisk kost kan medvirke til at forebygge nogle af de store folkesygdomme som fx hjertekarsygdom og type2-diabetes, der koster både livskvalitet og leveår for de ramte. Der ser også ud til at være positive sundhedsmæssige effekter af nordisk kost i forhold til udvikling af visse former for kræft og i forhold til vægttab og dødelighed.

Men hvordan understøtter vi, at nordisk kost også kommer ud på danskernes middagsborde? Det var omdrejningspunktet for debatten på folkemødet, hvor tre medlemmer af arbejdsgruppen bag rapporten stod på scenen, nemlig arbejdsgruppeformand, adjungeret professor Kjeld Hermansen sammen med Inge Tetens, professor i ernæring, og Lotte Holm, professor i fødevaresociologi.

Klimaet kan drive en udvikling

En væsentlig tillægskonklusion i Vidensrådets rapport er, at nordisk kost ikke bare påvirker sundheden positivt, men også er klimavenlig, og det er et argument, som kan flytte noget, lød det i debatten på Madens Folkemøde, hvor de tre arbejdsgruppemedlemmer debatterede med Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, og Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Anja Philip fremhævede, at især de unge er klimabevidste og er villige til at omlægge deres vaner i en mere klimavenlig retning. De unge har vist, at de er villige til at skære ned på kødet, og det er en tendens, der godt kan smitte opad i de ældre aldersgrupper. Her kan skolen medvirke til at skabe en god udvikling ved at undervise i nordisk kost, der rummer lokale og klimavenlige råvarer. Så kan eleverne tage det med hjem i familien og skubbe på en udvikling.

Anja Philip og Leif Nielsen var enige om, at forbrugerne efterspørger nem og relativt billig mad, som tåler gentagelse uge efter uge. Det skal være nemt at gå til, børnene skal kunne lide det, og det må ikke være for dyrt. Vi ved, at danskerne har cirka 10 retter, som de veksler imellem, og det er sådan noget som spaghetti bolognaise, pizza og frikadeller. Og her er den store hurdle så, at vi skal have puttet nogle nye retter ind i repertoiret. Eller faktisk gamle retter, for den nordiske kost er ikke en ny opfindelse. Den består af råvarer, som vi har haft i Danmark i masser af år: Kål, grøntsager, fisk, sammen med bønner, linser og gule ærter. Tilført vegetabilsk madolie, fx rapsolie. Og så skal vi skære ned på kødet, og det er muligvis en af de primære barrierer.

Husstandsomdelte linsekogebøger?

Kjeld Hermansen foreslog, at man kopierede den gigantiske succes, som Karolines kogebøger havde for 40-50 år siden. Det var kogebøger, som alle husstande fik i postkassen, og masser af familier har i flere generationer kokkereret efter de bøger. Kunne man forestille sig husstandsomdelte linsekogebøger som en måde at udbrede kendskabet til nordisk og klimavenlig mad?

Anja Philip svarede, at ideen sådan set er god nok, men at forbrugerne ikke i samme grad som tidligere laver mad efter kogebøger i vore dage. Sociale medier har afløst kogebøgerne, og her kan influencere virkelig komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at få udbredt ideen om nordisk og klimavenlig mad.

Leif Nielsen fremhævede et godt eksempel på, at det med en samlet indsats er lykkedes at ændre en af danskernes kostvaner. Nemlig fuldkorn. Ved hjælp af et samarbejde, kaldet Fuldkornspartnerskabet, en ihærdig indsats og et fødevaremærke til at guide forbrugerne, er det lykkedes at hæve danskernes indtag af fuldkorn betragteligt. Og her tilføjede Inge Tetens, at man godt kunne tænke i et klima-mærke til at guide forbrugerne i den rigtige retning ved indkøb.

Let at gå til

Og så kan industrien og detailhandelen skubbe på udviklingen ved at placere de sunde, klimavenlige fødevarer tæt på hinanden, så man nemt kan købe ind til et helt måltid, og desuden tænke i at sælge flere af de sunde, nordiske fødevarer som convenience, fx grønkål, der er vasket og snittet.

Det vil være utopi at forestille sig, at alle danske familier i løbet af ganske kort tid lægger alle deres madvaner om. Det er et langt sejt træk, bestående af lutter små skridt, var der enighed om i panelet. Lotte Holm understregede, at hvis blot alle familier lykkedes med at skifte én af de 10 faste retter i madplanen ud med en mere klimavenlig, så ville vi virkelig nå langt i et samlede billede.

Debatten nåede vidt omkring i løbet af de 45 minutter, den varede, og der kom mange gode forslag på bordet til, hvordan vi får nordisk kost på danske middagsborde.