Morten Grønbæks debatindlæg i weekendavisen

Dit regnestykke, hvor det går fuldstændig lige op, om man ryger og drikker livet igennem for så at komme på hospitalet i ti år, fra man er 65 gammel, eller om man ”lever på en sten”, som du kalder det, og ligger på hospitalet, fra man er 90 til 100 er på mange måder håbløst. Det er overhovedet ikke det samme hospitalsforløb, man skal igennem, om man har været storryger og drukket sig fuld igennem livet, eller om man lever sundt, til man er 80.

I øvrigt er sundhed ikke (bare) et spørgsmål om økonomi; kun hvis man anskuer mennesket som et rent ”homo economicus”, for at blive i din nye terminologi. Sundhed handler i manges øjne om mere end kroner og ører, nemlig om at leve et godt og langt liv. Og det er der bare meget større sandsynlighed for, at man får, hvis man afholder sig fra at ryge, drikker alkohol med måde, bevæger sig og spiser sundt.

Det er ikke noget, vi ”moralister”, som du kalder os, har grebet ud af den blå luft, eller siger for at genere nogen. Det siger vi, fordi vi ved det. Og vi kan ret præcist forudsige, hvad der kommer til at ske med mennesker, der ryger meget. Det er videnskabeligt bevist, det er biologisk; det er ”homo sapiens”.

Og der sker netop ikke det, som du beskriver i din kronik: At storrygeren, der kradser af som 65-årig, sparer samfundet for 35 års karriere som patient. Nej, mange storrygere, der har røget fra deres tidlige ungdom, begynder at skrante allerede, når de er 45 år gamle. De bliver ramt af KOL og kræft, svækkes og må igennem talrige hospitalsindlæggelser. Nogle af dem må igennem pinefulde strålebehandlinger eller kemoterapi. Andre ender med iltslanger og sidder fast lænket til en stol, inden de ender livet med at blive kvalt. Det er ikke en værdig afslutning på et godt og festligt liv. Det er helvede på jord, siger de, der lever i det.

Og det er ikke en afslutning på livet, der på nogen måde kan sammenlignes med en 85- eller 90-årig, der dør træt og mæt af dage.

Du giver i din kommentar indtrykket af, at rygning er noget, man selv bestemmer, som en del af det frie valg alle mennesker er – og bør være – født med. Men det er lige præcis ikke tilfældet. Langt, langt de fleste begynder at ryge, inden de fylder 20. Inden de kan overskue konsekvenserne af det. Og når de bliver gamle nok til at kunne overskue konsekvenserne, er det for sent. For så er de så afhængige af at ryge, at de ikke kan stoppe igen.