Ny rapport fra Vidensrådet: Ungdomsuddannelsen bliver startskuddet til en vild drukkultur

Danske unge har i vidt omfang en usund alkoholkultur, hvor de begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande; de drikker i langt større mængder og med det formål at blive fulde.

Det er en alkoholkultur, som kan have store negative konsekvenser for de unge, og derfor er vi nødt til at ændre på den, konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, "Unges alkoholkultur - et bidrag til debatten".

Ungdomsuddannelse åbner døren til et stort alkoholforbrug

Problemet er særlig stort, når de unge skifter fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, fortæller Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.

- Når vi ser på kurven over børn og unges alkoholforbrug, så kan vi se, at debutalderen er udskudt og rykket næsten ud af grundskolen, men fra det sekund de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så stiger deres alkoholforbrug drastisk.

- Det giver anledning til bekymring, fordi de mængder af alkohol, som de unge drikker, er alt for store, uanset om man er ung eller gammel. Derfor skal vi gøre noget ved det.

På ungdomsuddannelserne er der typisk ikke bare tale om et generelt stort alkoholforbrug, men om såkaldt binge-drinking, det vil sige, hvor man drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed.

En alkoholkultur med store konsekvenser

Men det handler ikke alene om forbrug af alkohol, det handler også om kulturen omkring det, forklarer Jakob Demant, lektor og forsker i unges alkoholkultur ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet:

- For mange unge er en stor del af det sociale samvær knyttet sammen med alkohol, fordi alkohol spiller en central rolle for opbyggelsen og vedligeholdelsen af deres venskabsrelationer.

- Det skaber et socialt pres for at være med i den gruppe, der drikker alkohol, selv om man måske ikke ønsker det, tilføjer Jakob Demant, der også er en del af arbejdsgruppen.

Der er en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug blandt elever på ungdomsuddannelserne og risikoen for frafald og dårlige karakterer, ligesom det øger deres risiko for at komme ud for ulykker, blive indblandet i konflikter med familie og venner og for at dyrke sex, som de senere fortryder.

Risiko for misbrug

Dertil kommer, at nogle unge er i større risiko for at udvikle et ukontrolleret og skadeligt forbrug af alkohol end andre, forklarer Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet:

- Det er ikke mindst tilfældet for unge, der i folkeskoletiden har været i konflikt med lærerne, pjækket fra skole, som ofte kommer i slagsmål, eller som har forældre, der har problemer med rusmidler. For denne gruppe af unge har alkoholforbruget allerede tidligt tydelige konsekvenser for den unges liv.

Indsatser, der virker

Forskningen viser, at det, der mest effektivt regulerer de unges alkoholforbrug, er strukturelle tiltag fx i form af højere aldersgrænser for salg af alkohol, en striks håndhævelse af aldersgrænserne, højere priser, skolepolitikker og regulering af salg og markedsføring.

- Derfor anbefaler vi i rapporten, at der udformes en national handleplan på området, som man har gjort det i de fleste andre europæiske lande, der netop rummer elementer som højere aldersgrænser og striks håndhævelse af dem. Det vil føre til et lavere alkoholforbrug blandt de unge, forklarer Janne Tolstrup.