Ny rapport: Stigende mental mistrivsel hos de 10-24-årige

Omfanget af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er vidt udbredte hos danske børn og unge og har samlet set været stigende de seneste år. Det viser en omfattende kortlægning i den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder”.

Antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år.

- Der er ganske enkelt tale om folkesygdomme, som begynder tidligt i livet, siger formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Pia Jeppesen, der er seniorforsker, ph.d. og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. 

Femten procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år, og antallet af nye tilfælde er steget for alle sygdomsgrupper. 

- Samtidig ser vi en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Desuden ser vi færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed, tilføjer Pia Jeppesen.

Forskningen viser, at der er en stor social ulighed på området, således at børn og unge i familier med lavere indkomst- og lavere uddannelsesniveau rammes hårdest.

Behov for en overordnet indsats

Formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, hæfter sig ved, at kortlægningen i rapporten kalder på en overordnet folkesundhedsindsats:

- Mentale helbredsproblemer kan have store konsekvenser for børn og unges sundhedstilstand, personlige udvikling, livskvalitet, og sociale relationer både nu og for resten af deres liv, og det er derfor vigtigt, at vi får vendt udviklingen, især i lyset af den store sociale ulighed på området.

Det er derfor vigtigt, at vi sætter ind med forebyggelse, hvor det er muligt, og at vi sikrer, at børn og unge med symptomer på mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom bliver opsporet og har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet.

Der mangler sammenhæng

Der er i de senere år udviklet en række programmer og metoder til forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme på alle niveauer. I rapporten præsenteres et overblik over udvalgte vidensbaserede, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Men der mangler sammenhængende forebyggelse og håndtering af problemerne samt en bedre forankret fælles monitorering og vidensopsamling til at understøtte samarbejdet på tværs af sektorer, forklarer næstformand i arbejdsgruppen, Carsten Obel, der er ph.d. og professor i børn og unges mentale sundhed på Aarhus Universitet: 

- Vores rapport afslører også, at vi mangler gode fælles mål for mental sundhed, som kan sikre os viden om, hvad der virker for hvem og sikre, at de indsatser, vi som samfund tilbyder, giver værdi for børnene og deres familier.

I rapportens sidste kapitel kommer arbejdsgruppen med råd til politikere og beslutningstagere om at vedtage en national strategi på området og uddyber, hvilke fokuspunkter en national strategi bør have.

Rapporten blev publiceret den 26. november 2020