En god begyndelse - barnets første 1000 dage
Alle børn har ret til en god begyndelse i livet. Bliv klogere på effektive indsatser og god praksis, når Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse holder konference om barnets første 1000 dage.
Tivoli Congress Center
Arni Magnussons Gade 2
København V 1577
Social ulighed i sundhed er et stadigt stigende problem, og det er et problem, der begynder allerede inden, en lille ny borger bliver undfanget, da forældrenes sociale og sundhedsmæssige forhold har betydning for fosterets udvikling og for graviditetens, fødslens og den tidlige barndoms forløb.
Forskning og praksis viser, at det er muligt at reducere social ulighed i sundhed med en prioriteret indsats på tværs af sektorer, og at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser tidligt i livet kan påvirke barnets muligheder for at vokse, lære, udvikles og trives gennem barndommen og lægger grundstenen for fysisk og mental sundhed resten af livet.
Alt dette kan du blive meget klogere på, når Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for Forebyggelse holder konference om de første 1000 dage onsdag den 1. december.
Beslutningstagere og fagprofessionelle
Konferencen er for dig, der er beslutningstager eller fagprofessionel i en kommune eller region, og formålet med den er at præsentere viden om de mest virkningsfulde indsatser for at skabe en fælles forståelse af, hvordan praksis kan udvikles, og den tidlige indsats i graviditeten, for de helt små børn og for deres familier kan styrkes.
Mette Walsted Vestergaard er moderator på konferencen, som afholdes d. 1. december 2021 i Tivolis Kongres Center i København.
Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig den fysiske konference, da konferencen allerede er fuldt booket og ventelisten lang. Til gengæld har vi på grund af den store interesse besluttet at livestreame konferencen, og den livestreaming vil du kunne finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Hvis du har spørgsmål til arrangementet allerede nu, er du velkommen til at kontakte:
- Caroline Manne Menå, sekretær, Sundhedsstyrelsen, camm@sst.dk eller 9351 8639 (kontaktes vedr. praktiske detaljer)
- Diana Reerman, projektleder, Vidensråd for Forebyggelse, dre@dadl.dk eller 6037 8497 (kontaktes vedr. fagligt indhold)