Unge rygere efterlyser håndfaste voksne for at kvitte cigaretterne
Det er rigtig svært for unge rygere at kvitte cigaretterne, fordi rygningen opfylder en række sociale og psykologiske behov hos dem. Derfor har de brug for håndfast hjælp fra voksne, lyder konklusionen i rapporten "rygning på erhvervsskoler. Det skal være federe at være ikkeryger".
Rygning er et kæmpe problem blandt danske unge. 16 procent af de 16-24-årige ryger dagligt, og problemet er særligt stort på erhvervsskolerne, hvor hele 37 procent af eleverne er dagligrygere, mod fx 12 procent af gymnasieeleverne.
Den gode nyhed er, at langt de fleste af dem har et ønske om at stoppe. 73 procent af de erhvervsskole-elever, der ryger dagligt, drømmer om at kvitte tobakken. Men de har brug for hjælp.
I rapporten ”Rygning på erhvervsskoler. Det skal være federe at være ikkeryger” fra Vidensråd for Forebyggelse, efterlyser erhvervsskole-eleverne fastere rammer fra de voksnes side og en skrappere håndhævelse af de regler, der er på området, og det kom faktisk som lidt af en overraskelse for den arbejdsgruppe, som har skrevet rapporten:
"Vi var godt klar over, at rygningen har en stor social og psykologisk betydning for de unge, men det kom bag på os, at de så klart efterlyser tydelige voksne", siger Susan Andersen, ph.d. i folkesundhedsvidenskab ved Statens Institut for Folkesundhed. Hun er formand for den arbejdsgruppe i Vidensråd for Forebyggelse, der har skrevet rapporten.
Lærerne og reglerne er vigtige
Det gælder blandt andet rygepolitikken på skolen, som i mange tilfælde ikke håndhæves, og det gælder forbuddet mod salg af tobak til unge under 18 år i detailhandelen, som ofte heller ikke håndhæves.
"De unge efterlyser også, at der strammes kraftigt op på rygekulturen på skolen, ikke mindst blandt lærerne, som ofte er med til at legitimere og anspore til, at de unge ryger, blandt andet ved at opfordre eleverne til rygepauser i undervisningen og ved at ryge sammen med eleverne", forklarer Susan Andersen.
Rygning giver prestige og pauser
Til rapporten har forskerne afholdt fire workshops med 200 erhvervsskole-elever, som er kommet med deres bud på, hvad der skal til for, at færre begynder at ryge, og at de der ryger, kan holde op.
Her forklarede eleverne også, at rygning har både en social og en psykologisk betydning for dem. Den giver dem prestige, status og en plads i fællesskabet, og selv ikkerygere peger direkte på, at de næsten føler sig presset til at begynde at ryge for at kunne være med.
"Her efterspørger eleverne alternativer til rygningen som spille- og aktivitetsrum med bordfodbold, brætspil, Playstation og poolbord og gode rammer for hygge som at se film, høre musik eller spise sammen", uddyber Susan Andersen.
De unge erhvervsskole-elever taler også om en psykisk afhængighed af rygningen. At ryge giver dem simpelthen en mental pause og en mulighed for at komme væk fra den krævende undervisning, og i den forbindelse efterspørger de alternative måder at koble af og få en pause og foreslår fx fitness-rum eller sportshal til at dyrke motion eller et puderum til afstresning.