Fysisk aktivitet - Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen
Mange børn og unge bevæger sig slet ikke nok, og der er en kraftig socialt betinget polarisering i børns fysiske aktivitet. Således at der både er flere, der er meget fysisk aktive og flere, der er meget fysisk inaktive. Skolen skaber en naturlig ramme til at få også de inaktive børn til at røre sig mere, og de 45 minutters daglige bevægelse er et helt centralt element i folkeskolereformen.
Det er aktuelt en udfordring, at motion og bevægelse med den nye skolereform skal integreres i børnenes skoledag. I en ny omfattende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er den videnskabelige litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skoleregi på læring, trivsel og sundhed blevet samlet.
Rapporten konkluderer, at:
- Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har stor betydning for børns sundhed. Denne evidens kommer dog primært fra studier, der ikke er skolebaserede.
- Der er nogen evidens for, at fysisk aktivitet kan fremme børns kognition og faglige præstation. Dertil kommer, at fysisk aktivitet overordnet har en positiv effekt på børns trivsel, men de sociale og pædagogiske omstændigheder under afviklingen af den fysiske aktivitet er af betydning for denne sammenhæng.
Rapporten er særligt tilegnet lærere og -ledere samt pædagogisk personale, som skal planlægge og gennemføre kravet om 45 minutters daglig fysisk aktivitet i skolen. Men rapporten vil kunne læses af alle med interesse for emnet.
Tal og fakta
Fysisk aktivitet - Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen
Mange børn og unge bevæger sig slet ikke nok, og der er en kraftig socialt betinget polarisering i børns fysiske aktivitet. Således at der både er flere, der er meget fysisk aktive og flere, der er meget fysisk inaktive. Skolen skaber en naturlig ramme til at få også de inaktive børn til at røre sig mere, og de 45 minutters daglige bevægelse er et helt centralt element i folkeskolereformen.
Relaterede rapporter
Supermotionisme
Fysisk aktivitet er godt for os. Det ved vi. Men kan det også blive for meget? En større del af befolkningen er begyndt at dyrke udholdenhedsidræt som fx maratonløb, ultraløb, triatlon, ironman, langdistancecykling osv., og det har rejst spørgsmålet om, om det faktisk kan være sundhedsskadeligt at dyrke den fysiske aktivitet i meget stort omfang.
Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led
En stor del af den danske befolkning lider af muskelskeletsygdomme. Det er smertefuldt og hæmmer funktionsevnen, og for eksempel lider mere end 10 procent af den voksne befolkning af artrose.
Stillesiddende adfærd
Både på arbejdet og i fritiden bruger vi en stor del af vores tid på at sidde stille, typisk foran computer og tv. Men også den passive transport og udviklingen inden for kommunikationsteknologi og arbejdspladsens indretning bidrager til en mere stillesiddende livsstil.