Gense udvalgte oplæg fra rusmiddelkonference
Vidensråd for Forebyggelse og TrygFonden holdt et webinar om multikomponente indsatser i rusmiddelforebyggelse. Se eller gense udvalgte oplæg her.
Den 9. december 2021 afholdt Vidensråd for Forebyggelse og Trygfonden i fællesskab et webinar om unges rusmiddelbrug. Her nedenfor kan du se eller gense udvalgte oplæg fra webinaret.
Vidensråd for Forebyggelse har gennem årene jævnligt beskæftiget sig med rusmidler og har blandt andet udgivet temarapporter om cannabis, tobak og alkohol, herunder børn og unges brug af dem.
Undervejs i det arbejde er det blevet tydeligt, at det sjældent er nok at sætte ind med et enkelt middel over for et enkelt rusmiddel. Det er stærkere evidens for positiv effekt, når der sættes ind med såkaldt multikomponente indsatser. Det vil sige indsatser, som fx både rummer et element af vejledning eller undervisning, flere sociale aktiviteter og måske dertil ændrer på nogle strukturelle forhold. Ofte er det også mere virksomt, hvis indsatsen retter sig mod flere arenaer samtidig, fx både skolen, lokalsamfundet og familien.
Men hvordan gør man så det?
På webinaret delte en række eksperter og praktikere forskningsviden og erfaringer, der kan inspirere til udvikling af multikomponente rusmiddelforebyggende indsatser blandt unge, og nu er der mulighed for at se eller gense udvalgte oplæg fra dagen.
Optagelserne er inddelt i forhold til programmet for dagen, og du kan se i teksten under hvert klip, hvem der medvirker.
Gense udvalgte oplæg fra konferencen:
Introduktion til konferencens temaer v/Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.
Overblik: Hvilke rusmidler bruger unge og hvordan? v. Maria Koch Aabel, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen.
Overblik: Hvilke unge bliver afhængige, og hvor går grænsen mellem forbrug og misbrug? v. Mads Uffe Petersen, professor, Center for Rusmiddelforskning.
Sociologisk perspektiv: Unges risikotagning i hverdagslivet v. Signe Ravn, senior lecturer, University of Melbourne.
Ny undersøgelse: Hvordan påvirkes unges risikoadfærd? Resultater fra projekt om social pejling ”Alle de andre gør det” v. Henriette Andréa Nobili, specialkonsulent, Det Kriminalpræventive Råd.
Overblik: Hvad ved vi om evidens i rusmiddelforebyggende indsatser? v. Morten Grønbæk, formand, Vidensråd for Forebyggelse.
Overblik: Hvad ved vi om inddragelse af beskyttende faktorer i rusmiddelforebyggelse – med særligt fokus på forældres betydning? v. Maria Koch Aabel, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen.
Silkeborg kommune - mobilisering af lokalsamfundet til at skabe det gode, sjove og trygge ungeliv v. Marianne Ahrenkiel Søgaard, Projektleder.
Gentofte kommune – fra det politiske til det operationelle v. Anders-Peter Østergaard Direktør for Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid.
Videndeling om rusmiddelforebyggelse på www.sundeborgere.dk v. Jan Andersson, projektleder, Sund By Netværket.